ANSVAR -IKKE SKAM

Få indvandrere søger misbrugsbehandling. Nyt initiativ vil uddanne ambassadører, der skal hjælpe misbrugere og deres familier til at tale åbent om problemerne og søge behandling

Ludomani, misbrug af stoffer, medicin og alkohol er tabu i mange indvandrerfamilier.

Derfor går den private organisation Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme nu i gang med den første oplysningskampagne om misbrug blandt etniske minoriteter.

Centeret vil i første omgang uddanne 12 nøglepersoner blandt pædagoger, socialrådgivere og frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, der skal være med til at udbrede kendskabet til misbrug i indvandrermiljøer.

Der findes ingen nyere undersøgelser af problemets omfang, men en ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at 15-18-årige med indvandrerbaggrund har lige så høj risiko for at udvikle et stofmisbrug som danske unge. Til gengæld har de noget mindre risiko for at blive afhængige af alkohol.

”Vi ved fra vores arbejde, at der blandt voksne indvandrere er et problem med mange former for misbrug, men ofte er emnet omfattet af stor berøringsangst. Misbrug af spil, rusmidler eller medicin er så skamfyldt, at skammen alene gør det vanskeligt at tale om problemerne. Vi vil uddanne ambassadører, som kan udbrede budskabet om, at misbrug er en sygdom, der kan behandles,” siger centerleder Helene Kemp fra Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme.

Misbrugskonsulent Babar Razi Siddiqi, der selv har muslimsk baggrund, skal lede kurserne, og han forklarer, at traditioner og æresbegreber i mange tilfælde sætter en stopper for, at misbrugere i især muslimske familier får relevant hjælp.

”Det er forbudt at drikke ifølge Koranen. Derfor betragtes det som et angreb på vedkommendes tro og værdier at stå med et afhængighedsproblem, og man er bange for at miste prestige og hele familiens ære. Det gør det svært både at erkende problemet, fortælle det til nogen og at gå i behandling,” siger Babar Razi Siddiqi.

Lederen af de fire alkoholenheder i Københavns Kommune, Henrik Velin Nielsen, skønner, at højst fem procent af de 1200 indskrevne i kommunens alkoholbehandling har indvandrerbaggrund.

”Det er vores opfattelse, at der eksisterer et problem med at få misbrugende indvandrere i behandling. Hvor et stigende antal københavnere med dansk baggrund søger behandling i disse år, oplever vi ikke samme tendens blandt borgere med indvandrerbaggrund, og når de kommer i behandling, er de ofte langt inde i misbruget,” siger Henrik Velin Nielsen.

Ifølge psykolog og centerleder Helle Kjær fra Blå Kors Behandlingscenter, der hver uge uger modtager 160 danskere til ambulant afvænning for alkohol og stoffer, er det på høje tid, at der sættes kampagner i værk for at nå de etniske minoriteter.

”Vi modtager hvert år kun omkring 10 misbrugere med anden etnisk baggrund, og ofte er de vanskelige at fastholde i behandlingen. Især alkoholmisbrug er ikke noget, man snakker om, og behandlingen holdes ofte hemmelig for de pårørende,” forklarer Helle Kjær.

Sygeplejerske Nedret Useinova fra Blå Kors’ Behandlingscenter i Taastrup fortæller, at indvandrerfamilierne i mange tilfælde ikke ønsker at blive inddraget i behandlingen.

”Den generelle erfaring er, at det er meget vigtigt at få familien med, hvis behandlingen skal lykkes. Men det er svært. Vi modtog for eksempel en mand, som både havde problemer med alkohol og stoffer. Hans familie truede med at slå hånden af ham, hvis ikke han stoppede sit misbrug. Men de dukkede aldrig op, da de selv fik tilbud om at blive medinddraget i behandlingen,” siger Nedret Useinova.

Hun vurderer dog også, at det tætte familiesammenhold i mange indvandrerfamilier kan bruges positivt:

”Hvis man kan få brudt tabuet omkring misbrug, rummer de tætte familiebånd nogle muligheder for at hjælpe misbrugeren og familien.”